Obs. Forms: 1 ʓeom(e)rian, 2–3 ȝeomer, 3 ȝeoumer, 5 ȝomer, yomer. [OE. ʓeómrian, f. ʓeómor: see prec. Cf. OHG. jâmarôn, MHG. jâmern, and YAMMER v.] intr. To murmur, complain; to lament, mourn. Hence † Yomering vbl. sb.

1

Beowulf, 1113. Earme on eaxle ides gnornode, ʓeomrode ʓiddum.

2

971.  Blickl. Hom., 113. For þære ʓeomrunga þæs oþres deaþes.

3

c. 1000.  in Lat. Hymns A.-S. Ch. (Surtees No. 23), 21. Bena ʓeomriʓende we asendaþ.

4

c. 1205.  Lay., 23492. Gullen þa helmes ȝeoumereden eorles.

5

c. 1230.  Hali Meid., 35. Þat unrotes uuel, þat pine upo pine, þat wondrende ȝeomerunge.

6

c. 1400.  Destr. Troy, 1722. The Grekes … vs to grefe broght,… And to yow & also yours ȝomeryng for euer.

7

c. 1400.  [see YAWL v.1 1 a].

8