Obs. [OE. unweder (UN-1 4 b), = OFris. unweder (NFris. unwedder), (M)Du. onweder, LG. unweder (-wêr, -wär), MHG. unweter (G. unwetter), ON. úvedr (MSw. ovädher, Sw. oväder, (M)Da. uvejr, Norw. dial. oveer, etc.).] Bad, rough, or stormy weather.
c. 950. Lindisf. Gosp., Luke viii. 24. He ʓeðreade þæt wind & hroeðnise vel unweoder ðæs wætres.
c. 1000. Rule of Chrodegang, vi. Sylle man ælcum breðer fir punda ʓewihte wines, ʓif þa unwedru his ne forwyrnað.
c. 1250. Gen. & Ex., 3058. Moyses ȝede vt, helde up is hond, And al ðis vnweder ðor atwond.
[1658. Phillips, Unweather, (Sax.) a storm or tempest. Hence in Bailey (1721).]