Obs. [OE. unweder (UN-1 4 b), = OFris. unweder (NFris. unwedder), (M)Du. onweder, LG. unweder (-wêr, -wär), MHG. unweter (G. unwetter), ON. úvedr (MSw. ovädher, Sw. oväder, (M)Da. uvejr, Norw. dial. oveer, etc.).] Bad, rough, or stormy weather.

1

c. 950.  Lindisf. Gosp., Luke viii. 24. He … ʓeðreade þæt wind & hroeðnise vel unweoder ðæs wætres.

2

c. 1000.  Rule of Chrodegang, vi. Sylle man … ælcum breðer fir punda ʓewihte wines, ʓif þa unwedru his ne forwyrnað.

3

c. 1250.  Gen. & Ex., 3058. Moyses ȝede vt, helde up is hond, And al ðis vnweder ðor atwond.

4

[1658.  Phillips, Unweather, (Sax.) a storm or tempest. Hence in Bailey (1721).]

5