adv. and prep. Obs. Forms: 1 to éacan, 1–4 to eke(n, 3 teken (tekenn), teke. [OE. tó éacan, f. to, for + éaca addition, EKE.] a. adv. In addition, besides, moreover, eke. b. prep. In addition to, besides.

1

c. 888–1200.  [see EKE sb.1 4].

2

c. 975.  Rushw. Gosp., Matt. xxv. 20. Oþre fife ic to-eke ʓestrionde.

3

c. 1200.  Ormin, 2886. & tekenn þatt he wass rihhtwis He was ædmod & milde.

4

a. 1225.  Ancr. R., 73. Teke þet, he seið,… þet ine silence & ine hope schal beon vre strecðe. Ibid., 170. Let ter teken þet ȝe beon swifte ase þe sunne gleam.

5

c. 1230.  Hali Meid., 25. Teke þe murhðe & te menske in heuene.

6

13[?].  Guy Warw. (A.), 1855. To eken þat þou art mi lordes nevou.

7