Obs. In 4 spendere, 5 -are. [Aphetic form of de-, DISPENDER.] A steward.
1340. Ayenb., 190. He het his desspendoure þet he him yeaue uyftene pond of gold. Þe spendere be his couaytise ne yeaf bote vyf. Ibid. Þo he clepede his spendere and him acsede hou moche he hedde y-yeue to þe kniȝte.
c. 1440. Promp. Parv., 468/2. Spendare, dispensator.