v. Obs. [OE. beflowan f. BE- 1 + flówan to FLOW, q.v. for forms.] a. To flow by, about or around. b. To flow all over, overflow.
a. 1000. Wifes Lament, 49. Wine weriʓmod, wætre beflowen.
c. 1250. Lay., 25738. An oþer hulle was þar heh, þe séé hine bifloȝede [1205 bifledde] swiþe neh.
1387. Trevisa, Higden (1865), I. 133. After þat he [Nilus] haþ so biflowe and i-watred þe lond þe water falleþ into þe chanel aȝe.