v. Obs. Forms: Inf. 1 bedelfan, 3–4 bydelve, 4–5 bi-, bedelue (-ve). Pa. pple. 1 bedolfen, 3 bydeolve(n, 4 by-, bedolve(n, 6 bedolvyne, Sc. bedelvyn. [OE. bedelf-an, f. BE- + delf-an to DELVE.]

1

  1.  trans. To dig round or about.

2

c. 1000.  Ags. Gosp., Luke xiii. 8. Oþ ic hine bedelfe.

3

a. 1500.  E. E. Misc., 68. The tre schal be bedolvyne abowte.

4

  2.  To bury.

5

a. 1000.  Dream of Rood, 75. Bedealf us man on deopan seaðe.

6

c. 1374.  Chaucer, Boeth., V. i. 151. And fond þere a gobet of golde by-doluen.

7

c. 1440.  Lonelich, Grail, li. 14. And him … putten there-inne, and him bedelven.

8

1513.  Douglas, Æneis, X. ix. 49. Quharin bedelvyn lyis a gret talent.

9