Obs. rare1. [? f. ME. beden, beoden, OE. béodan to command (cf. Ger. gebiet): if not a sense of prec.] Command, bidding.

1

c. 1175.  Lamb. Hom., 7. Ȝef we haldeþ his beode.

2

c. 1330.  R. Brunne, Chron., 335. Þei bed þe same bede.

3

c. 1430.  Hymns Virg. (1867), 49. Þoruȝ pride ȝe offendid my fadris bede.

4