Obs. In 4 -hed(e. [f. KING sb. + -HEAD.] a. = KINGHOOD. b. = KINGDOM.
c. 1340. Cursor M., 9549 (Trin.). Wiþouten þese kyng haþ no miȝt For to reule his kynghede.
1390. Gower, Conf., III. 143. A king, which hath to lede The poeple, for his kinghede.