v. Obs. [OE. forswelȝan, -sweolȝan, f. FOR- pref.1 + swęlȝan to SWALLOW.] trans. To swallow up, devour utterly.
Beowulf, 2089 (Gr.).
Ȝrendel leofes mannes lic | |
eall for swealȝ. |
c. 1175. Lamb. Hom., 123. Þenne bið he gredi þes eses and forswoleȝeð þene hoc forð mid þan ese.
a. 1225. Ancr. R., 66. Þe luðere coue deouel berð awei uorm þe kekelinde ancren, & uorswoluweð al þæt god þæt heo istreoned habbeð.
1340. Ayenb., 67. Onleak þe erþe and uorzualȝ datan and abyron.
c. 1400. Solomons Bk. Wisdom, 259. Sone hadden þe Lyouns forswelewed hem vchone.