Obs. [f. FOLT sb.] intr. To act like a fool. Hence † Folted ppl. a., foolish.
a. 1300. Cursor M., 2239 (Gött.). Þir folis foltid gadrid þaim þan.
1303. R. Brunne, Handl. Synne, 5836.
| Shrewes mysded hym ful ofte, | |
| And helde hym folted or wode, | |
| For he was so mylde of mode. |
13[?]. Minor Poems fr. Vernon, MS. XXXVII. 604.
| Þe wikked gost onswerde þon | |
| And seide þat he was a folted mon. |
c. 1440. Promp. Parv., 169/1. Foltyn, or doon as a foole.