Obs. [f. FOLT sb.] intr. To act like a fool. Hence † Folted ppl. a., foolish.

1

a. 1300.  Cursor M., 2239 (Gött.). Þir folis foltid gadrid þaim þan.

2

1303.  R. Brunne, Handl. Synne, 5836.

        Shrewes mysded hym ful ofte,
And helde hym folted or wode,
For he was so mylde of mode.

3

13[?].  Minor Poems fr. Vernon, MS. XXXVII. 604.

        Þe wikked gost onswerde þon
And seide þat he was a folted mon.

4

c. 1440.  Promp. Parv., 169/1. Foltyn, or doon as a foole.

5