v. Obs. Forms: 3 filstnen, 4 fulsun, fylsen, 5 felsen, -yn, filsom, fylsy(n. [ME. fils(t)ne-n, f. FILST sb.; cf. -EN6.] trans. To minister to, aid, support; to further, promote.

1

c. 1200.  Ormin, 6170.

        Himm birrþ þe fillstnenn wiþþ þin fe
  To lesenn himm off bandess.

2

c. 1220.  Bestiary, 44.

        His fader him filstnede swo
ðat he ros fro dede ðo.

3

c. 1325.  E. E. Allit. P., B. 1643.

        Hit is surely soth, þe souerayn of heuen
Fylsened euer þy fader & vpon folde cheryched.

4

c. 1400.  Destr. Troy, 4871. Yche freike is þere frynd to filsom þere spede.

5

a. 1400–50.  Alexander, 4669. For ȝe bot fage ay þe flesche · & felsen it wele.

6