Obs. Forms: α. (1 ȝeférrǽden), 3 ferræden, færeden, fer(r)eden, 3–4 ferede, ferred(e, (4 ferrade). β. 3 fer-, verhede. [aphetic f. OE. ȝeférrǽden, f. ȝeféra FERE sb.1 + rǽden condition: see -RED. As in other similar compounds of sbs. ending in -r, the suffix -red was in 13th c. replaced by -hede (see -HEAD).]

1

  Companionship, society, fellowship; a company.

2

  α.  c. 1200.  Trin. Coll. Hom., 23. Ich ileue þat halgan … habben ferrede on alle holinesse.

3

c. 1205.  Lay., 6020.

        Hider heo gunnen senden
of Romanisce ende
feower ferræedene.

4

a. 1225.  Leg. Kath., 702.

        Tu schalt … beon þenne underfon
i þe feire ferreden
& i þe murie of meidnes.

5

c. 1314.  Guy Warw. (A.), 1354.

        Leuer ous were heron be ded,
Than thou wer ded in our ferred.

6

c. 1325.  Coer de L., 2277.

        He pricked forth upon his steed,
Him followed ful great ferrede.

7

c. 1330.  Arth. & Merl. (Kölb.), 3528. Wel at efe with gret ferrade [rime-wd. made].

8

c. 1380.  Sir Ferumb., 2060. Þou art now on þis clos among þes fair ferede.

9

  β.  1297.  R. Glouc. (Rolls), 2917.

                He wende in þis verhede [v.r. ferhede]
Toward bataile to þe king.

10

c. 1300.  K. Alis., 3059.

        And certis, the riche kyng of Mede
Hadde he never suche ferhede.

11

c. 1325.  Coer de L., 1919.

        Kyng Richard entered without drede,
Him followed ful great ferhede.

12