Obs. Forms: 1 ʓefera, 2–3 ifere, ivere, 3 iuære, iuare, ifære, ifeire, yfere. Pl. 1 ʓeferan, 2 ȝeferen, 2–3 iferen, 2–4 ifere, iuere, 3–4 yfere, yuere, 3 iveres. [OE. ʓeféra, f. ʓe- Y- 1 a + r-, mutated f. fōr-: faran to go.] A companion, mate, fellow, associate.

1

c. 870.  Codex Aureus Inscr., Ic Aelfred aldormon & Werburg min ʓefera.

2

c. 1000.  Ælfric, Gen. iii. 12. Þæt wif, þæt þu me forʓeafe to ʓeferan.

3

a. 1200.  Moral Ode, 229. In helle his hunger and þurst, twa uuele iuere.

4

c. 1205.  Lay., 26012. Arður hine teh Bi-siden his iferen [c. 1275 iveres].

5

a. 1225.  Juliana, 48. Englene ifere ant arcanglene freond.

6

1297.  R. Glouc. (Rolls), 5994. Vor suan … adde euere is yuere, Þre velawes þat next him were.

7

a. 1300.  K. Horn, 235. Hom rod Aylmer þe kyng, Ant horn wiþ him … Ant alle his yfere.

8

13[?].  K. Alis., 6906 (Laud MS.). Þoo wepe þe kyng & hise yfere.

9