ppl. a. Obs. Forms: 1 weʓférende, 3 weiverinde, 4 wayverinde, -ferande, way-, weyferyng(e. [OE. weʓférende, f. weʓ WAY sb.1 + pres. pple. of féran FERE v.1] = WAYFARING ppl. a.

1

c. 890.  Wærferth, trans. Gregory’s Dial. 128. Þa cwæð se weʓferenda to þam æwfæstan mæn.

2

c. 1000.  Ælfric, Hom., I. 164. Dysiʓ bið se weʓferenda man seðe nimð þone smeðan weʓ þe hine mislæt.

3

a. 1225.  Ancr. R., 350. Heo iuindeð, iwis, Sein Julianes in, þet weiuerinde men ȝeorne secheð.

4

1303.  R. Brunne, Handl. Synne, 10510. Be a man yn sykenes, or yn prysoun, Weyferyng, or yn temptacyun.

5

1340.  Ayenb., 39. Robberes and kueade herberȝeres þet berobbeþ þe pilgrimes an þe marchons and þe oþre wayuerindemen.

6

13[?].  E. E. Allit. P., B. 79. Þe wayferande frekez, on fote & on hors,… Laþez hem alle luflyly to lenge at my fest.

7

c. 1374.  Chaucer, Boeth., II. pr. v. (1886), 34 (Cambr. MS.). Yif thow haddyst entred in the paath of this lyf a voyde wayferynge [Addit. MS. wayfaryng] man.

8

c. 1380.  Wyclif, Sel. Wks., II. 348. In þis epistle techiþ Poul how wey-ferynge men þat lyven here shulden go þe streiȝt wey þat lediþ men to þe blisse of hevene.

9