ppl. a. Obs. Forms: 1 weʓférende, 3 weiverinde, 4 wayverinde, -ferande, way-, weyferyng(e. [OE. weʓférende, f. weʓ WAY sb.1 + pres. pple. of féran FERE v.1] = WAYFARING ppl. a.
c. 890. Wærferth, trans. Gregorys Dial. 128. Þa cwæð se weʓferenda to þam æwfæstan mæn.
c. 1000. Ælfric, Hom., I. 164. Dysiʓ bið se weʓferenda man seðe nimð þone smeðan weʓ þe hine mislæt.
a. 1225. Ancr. R., 350. Heo iuindeð, iwis, Sein Julianes in, þet weiuerinde men ȝeorne secheð.
1303. R. Brunne, Handl. Synne, 10510. Be a man yn sykenes, or yn prysoun, Weyferyng, or yn temptacyun.
1340. Ayenb., 39. Robberes and kueade herberȝeres þet berobbeþ þe pilgrimes an þe marchons and þe oþre wayuerindemen.
13[?]. E. E. Allit. P., B. 79. Þe wayferande frekez, on fote & on hors, Laþez hem alle luflyly to lenge at my fest.
c. 1374. Chaucer, Boeth., II. pr. v. (1886), 34 (Cambr. MS.). Yif thow haddyst entred in the paath of this lyf a voyde wayferynge [Addit. MS. wayfaryng] man.
c. 1380. Wyclif, Sel. Wks., II. 348. In þis epistle techiþ Poul how wey-ferynge men þat lyven here shulden go þe streiȝt wey þat lediþ men to þe blisse of hevene.